Nyuddannet eller erfaren udviklingsingeniør – skab nye sensorer til krævende applikationer
Vil du udvikle software til sensorer, som nogle af verdens største virksomheder bruger? Og kan du se alle fordelene ved at blive en del af en virksomhed med egen produktion og salgsafdeling i samme bygning?
Sammen med bl.a. hardware- og mekanikingeniører finder du den bedste måde at løse opgaven på. Du kommer i dybden med koden og programmerer løsningen i embedded C. Løbende tester du den, og til sidst implementerer du den sammen med dine kolleger i vores produktion.
Velkommen til Senmatic
Embedded software, test og kvalitetssikring
Du bruger størstedelen af din tid på softwareudvikling, hvor du går i dybden med din afgrænsede opgave. I hverdagen arbejder vi med en modulær tilgang til software, hvor du og dine kolleger kombinerer vores gennemtestede kode med ny kode, så vi møder kundens unikke behov. Det accelerer udviklingen. Du kommer til at arbejde med moderne udviklingsteknikker som bl.a. unit test, code review og revisionsstyring. Løbende præsenterer du dit arbejde for kunderne på telefonmøder på en måde, så alle kan forstå det.
En ny hverdag i et stærkt team
Her træder du ind i vores udviklingsafdeling med 8 kolleger, hvor vi har fokus på software, hardware og mekanik. I udviklingsafdelingen er vi meget lydhøre over for dine idéer, og finder vi nye og bedre måder at gøre tingene på, skifter vi gerne retning. Derudover er vi fleksible med dine arbejdstider, ligesom vi er åbne over for hjemmearbejde efter behov.
Ingeniør eller lignende, som kan programmere i embedded C
Du bliver en del af et tæt team, hvor vi kommunikerer åbent og deler vores viden, så vi udvikler de bedste løsninger på markedet. Her får du dine egne opgaver, som du løser selvstændigt. Der vil altid være sparring at hente hos dine dygtige kolleger, men det er vigtigt, at du også på egen hånd tager initiativ til at løse dine opgaver.
- Du kan være nyuddannet eller en erfaren ingeniør med embedded C erfaring, men vi hører også gerne fra dig, hvis du har en anden teknisk baggrund og har erfaring med at programmere i embedded C (Microchip Pic).
- Du taler og skriver engelsk og dansk.
Vil du gøre karriere hos os?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jens Wang på 72 45 90 74. Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!