Erfaren Produktionschef/COO

Opslået 9. juli 2021

Vil du stå i spidsen for at drive og udvikle produktionsafdelingen hos Senmatic?

Du skal brænde for at drive en effektiv og kvalitetsorienteret produktionsbaseret organisation, som omfatter 2 forskellige produktionsområder, industrielle sensorer og gartnerteknik. Produktionen omfatter bl.a. også en ESD-, SMD-, PTA-afdeling, planlægning, varelager/-modtagelse og en maskinafdeling.

Organisationen er baseret på loyale, kompetente og erfarne medarbejdere som alle er engageret i en ”forbedrings- og optimeringsrejse”. En rejse som skal fortsættes.

Kan du se dig selv i ovenstående, så læs endelig videre.

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en solid virksomhed, hvor vi har en klar vækststrategi og hvor beslutningsvejen er kort. Sammen med vores fantastiske og fleksible kollegaer skaber vi solide resultater og går gerne “en ekstra mil” når det kræves.

Vi er en virksomhed som ved hvor vigtigt det er, at du og alle dine kollegaer trives og hvor engagementet sættes i højsæde – også når der er travlt.

Du kommer til at udvikle dig personligt og fagligt via jobbet og Indutrades globale netværk og udviklingsforløb.

Naturligvis tilbydes en konkurrencedygtig kompensationspakke.

Stillingen

Ud over den daglige drift og ledelse af produktionsafdelingen skal du sammen med den øvrige ledelsesgruppe sætte den strategiske retning og sikre den fortsatte udvikling af Senmatic.

Det er vigtigt, at du sikrer dine medarbejderes og andre interessenters fortsatte engagement i de operationelle og strategiske opgaver.

Ledelsesmæssigt får du ansvar for ca. 50 medarbejdere, som har mange års erfaring og solide kompetencer.

Produktionschefen/COO refererer til den administrerende direktør. Du kommer til at indgå i en stærk ledelsesgruppe, som har fokus på et godt tværorganisatorisk samarbejde.

Du skal regne med ca. 10-20 rejsedage pr. år, i forbindelse med besøg hos vores produktionslinje i Kina, messer og kunde-/leverandørbesøg.

Arbejdsopgaver

Stillingens ansvars- og arbejdsopgaver er alsidige. De vil være på såvel strategisk som operationelt niveau. Eksempler på arbejdsområder er:
  • Ledelse af Senmatic produktion, herunder det samlede personale i produktionen, med fokus på opnåelse af tilfredsstillende leveringsevne, kvalitet og bemanding.
  • Drive en effektiviseringsproces der tilsikrer konkurrenceevnen på globale markeder. Nøgleord her er automatisering, digitalisering, strukturering og rationalisering.
  • Kapacitetstilpasning og produktionsplanlægning.
  • Gennemførelse af investeringsprojekter.
  • Vedligehold af produktionsudstyr og bygninger.
  • Planlægning & gennemførelse af kunde og kvalitetsaudits sammen med kvalitetschefen.
  • Sikring & optimering af leverandørkontrakter.
  • Månedlig rapportering til CEO.

Kompetencer og kvalifikationer

Du har antageligvis følgende baggrund:
  • Erhvervsrelevant baggrund, gerne som produktionsingeniør, med min. 5 -10 års erfaring og meget gerne fra en tilsvarende stilling.
  • Solid ledererfaring hvor motivation, engagement og trivsel er i højsæde.
  • Kendskab til udvikling og produktion af sensorer og elektromekaniske komponenter eller kendskab til gartneribranchen er en fordel.
  • Kendskab til Microsoft Dynamics AX (Axapta).
  • Kendskab til planlægningsmetoder, Lean og process mapping.

Som person forventer vi, at du er
  • selvstændig og robust, og samtidig opmærksom på værdien af et team-orienteret samarbejde.
  • dynamisk, nysgerrig og strategisk tænkende med blik for nye muligheder.
  • udadvendt, har gode kommunikationsevner og trives i en uformel organisation hvor alle inddrages og bidrager til løsning af opgaverne. 

Det er en fordel, hvis du er bosiddende relativt tæt på virksomheden.


Om Senmatic

Senmatic A/S består af 2 divisioner. En Sensordivision under navnet Senmatic og en Gartnerdivision under navnet DGT by Senmatic. Sensordivisionen er specialister i integrerede sensorløsninger til industrien, mens gartneridivisionen er specialister i gartnerteknik og styringsteknologier. Tilsammen er der ansat ca. 95 medarbejdere på hovedkontoret i Søndersø, Danmark og ca. 20 mand på vores produktionsenhed i Kina.

Senmatic har udviklet og leveret løsninger af højeste standarder siden 1975. Den solide brugserfaring og øjet for detaljen betyder, at der sikres optimal ydeevne og gør kunderne i stand til at udnytte deres fulde potentiale. Senmatic er en velkonsolideret virksomhed med en lang og stabil baggrund. Senmatic er i dag ejet af den svenske industrigruppe Indutrade, som har over 7500 ansatte globalt.

Se mere om Senmatic på www.senmatic.dk.


Næste step

TRAINING GALLERY ApS står for rekrutteringen, og har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Training Gallery ved chefkonsulent Gert Møker, telefon: 2272 8090 eller mail: GM@TrainingGallery.dk

Hvis du er interesseret i stillingen, så send din motiverede ansøgning og CV hurtigst muligt, idet vi løbende afholder samtaler.

Stillingen ønskes besat med tiltrædelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest muligt.

Søg jobbet online