PRODUKTIONSCHEF

2. maj 2018

 

VIRKSOMHEDEN

Baggrund og fakta:
Senmatic har i mere end 40 år været en væsentlig producent af sensorer til måling af temperatur, fugtighed og gasarter samt af forskellige produkter til styring af klimaet i væksthuse indenfor gartneribranchen.

Opdelingen i de to produktområder sensorer og gartneriteknik betyder, at hver afdeling har sin egen salgsafdeling. Udviklingsafdelingen fungerer som en fælles enhed.

Kombinationen af elektronisk og mekanisk produktion samt softwareudvikling sætter virksomheden i stand til at producere avancerede elektroniske, elektromekaniske, mekaniske og softwarebaserede produkter på et højt kvalitetsniveau inden for begge produktområder.

Udover lokationen i Danmark har Senmatic produktion og salgskontor i Kina.

Senmatic A/S er certificeret efter ISO9001:2015.

Med en ny vækststrategi har Senmatic påbegyndt rejsen mod at blive et endnu større og stærkere firma. I 2016 blev virksomheden skilt ud fra den tidligere ejer, Micro Matic og fortsætter som en del af Indutrade Group.

Organisatorisk:
Stillingen refererer til den adm.direktør i Danmark. Virksomheden beskæftiger ca. 90 medarbejdere i Søndersø, og produktionen består i Danmark af 40-50 mand samt egen produktionslinie hos underleverandør i Kina.

JOBBET
Som produktionschef med det overordnede ansvar for drift og ledelse af produktionen, bliver du et væsentligt og naturligt omdrejningspunkt i virksomheden. Du bliver således ansvarlig for den samlede produktion i Danmark og i Kina.

Du vil få en bred og ansvarsfuld rolle, hvor du får til opgave løbende at optimere produktionen med fokus på stort som småt. Procesoptimering og faglig sparring med direktion såvel som medarbejdere, indgår som en naturlig del af hverdagen. Herunder vil et fokusområde være udvikling af organisationen i Kina, hvorfor du skal forvente 20-30 rejsedage årligt. 

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Daglig drift og ledelse af produktionen i Danmark og Kina.
  • Rentabel produktions- og ressourceplanlægning, herunder koordinering af produktionen Danmark og Kina imellem.
  • Løbende optimering og udvikling af produktionen med henblik på at forøge produktiviteten. Herunder ansvarlig for optimeringsprojekter, som fx igangværende projekt omkring automationscelle med robotter.
  • Vedligehold af bygninger.

 
DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du har flere års ledelseserfaring som produktionschef, fabrikschef eller tilsvarende fra en internationalt orienteret produktionsvirksomhed. Du har erfaring med leanmetoder og –principper.

Du har en relevant teknisk uddannelse som fx produktionsingeniør, maskinmester eller lignende. Ud over dansk behersker du engelsk.

Som person er du selvstændig og har gennemslagskraft som sikrer en naturlig respekt omkring din person. Du har ”hands-on”, og du er at finde blandt dine medarbejdere. Du er god til at formidle budskaber på alle niveauer, og din kombination af godt humør, vedholdenhed og engagement sikrer, at du når dine og virksomhedens mål.


DU TILBYDES
Du tilbydes et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med en klar vækststrategi, hvor du bliver ansvarlig for et kompetent og velfungerende team.

Du tilbydes en attraktiv løn- og pensionsordning.

 
KONTAKT OG LOKATION
Udvælgelsen foregår i samarbejde med konsulentfirmaet Promando A/S.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Didde Bernhammer på telefon +45 75 54 00 00. 

Samtaler vil foregå i Kolding.

Send venligst din ansøgning og dit CV via dette link:
http://www.promando.dk/jobs/job-produktionschef-5848442-71.html

Husk at angive den emailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

 

Vi bruger cookies på denne hjemmeside til trafikmåling og optimering af indhold, så det er relevant og let at finde. Du kan altid slette cookies fra senmatic.dk Læs mere

Luk