Produktchef - Skab resultater gennem viden og teknologi

Opslået 9. september 2020

Motiveres du af at have ansvaret for teknisk produktportefølje, sætte retningen for fremtidens gartneriprodukter og give teknisk support til sælgere, kunder og forhandlere? Så er du med stor sandsynlighed vores nye Produktchef.

Senmatic har i mere end 40 år været en væsentlig producent af produkter til styring i væksthuse indenfor gartneribranchen. Fokus er energieffektive og værdiskabende produkter, der hjælper kunderne med en mere effektiv og bæredygtig produktion. 

Vi søger en Produktchef, der kan være med til at sikre fortsat udvikling af vores produkter indenfor LED, Gødningsblandere, Klimacomputere. Du vil få en stor berøringsflade såvel internt som eksternt, hvor samarbejdet både er med Senmatic-organisationen, forhandlere og kunder.

Vores team er dedikeret og tæt på forretningen, og du vil få stor medindflydelse og opbakning fra organisationen til at træffe de rigtige valg omkring produkterne.

Som produktchef bliver dit ansvar:

  • Ansvarlig for porteføljens livscyklus – fra ”vugge til grav”.
  • Udvikling af produktprogrammet
  • Omdrejningspunktet mellem salg/markedet og øvrige del af organisationen
  • Teknisk assistance til sælgere, forhandlere og kunder
  • Ledelsesansvar for medarbejdere
  • Diverse projekter og ad hoc opgaver.

I jobbet skal påregnes 15-25 rejsedage årligt udenfor Danmark.

Din Profil
Du har sikkert erfaring fra en tilsvarende stilling i en internationalt orienteret produktionsvirksomhed og/eller dyb teknisk erfaring indenfor branchen og produkterne. Du har formentlig erfaring med både mekanik, software, måleteknik og elektronik.

Du har gerne en relevant uddannelse som f.eks. maskiningeniør, maskinmester eller længerevarende teknisk produktkendskab fra gartneribranchen. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau.

Du har ambitioner og besidder en gennemslagskraft, som giver en naturlig respekt omkring din person. Du forstår at koble din tekniske viden med din kommercielle og forretningsmæssige forståelse.

Du Tilbydes
Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed med en klar vækststrategi, hvor du bliver en del af et kompetent og velfungerende team. Du får samtidig rig mulighed for at sætte dit præg på dit arbejdsområde.

Organisatorisk
Stillingen refererer til Salgsdirektøren. Virksomheden beskæftiger ca. 90 medarbejdere i Søndersø fordelt på 2 forretningsområder, og produktionen består i Danmark af 40-50 mand.

Kontakt og Lokation
Udvælgelsen foregår hos Senmatic i Søndersø, hvor samtaler også afholdes.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Nystrup på telefon 25392850.

Stillingen er også opslået på Jobindex og du søger jobbet via dette link på jobindex