Profil
Senmatic består af to forretningsenheder, som deler administration og ledelse: vores sensordivision, Senmatic, og vores gartneridivision, DGT by Senmatic. Vores sensordivision er specialister i integrerede sensorløsninger til industrien, mens vores gartneridivision er specialister i styringsteknologier. Tilsammen er vi omtrent 90 medarbejdere på vores hovedkontor i Søndersø, Danmark. Derudover har sensordivisionen et datterselskab og produktion i Kina.
Vi har udviklet og leveret løsninger af højeste standarder siden 1975. Vores solide brugserfaring og vores øje for detaljen betyder, at vi sikrer optimal ydeevne og gør vores kunder i stand til at udnytte deres fulde potentiale.
Vi udvikler produkter af højeste kvalitet og er førende inden for mekanisk-, elektronisk- og softwareteknologi. Vi stræber konstant efter forbedre vores kvalitet og fortsat være den ansvarlige leverandør og samarbejdspartner, vi er i dag.
En del af Indutrade Group
I 2016 blev Senmatic A/S opkøbt af den svenske koncern Indutrade, der består af industrivirksomheder, som beskæftiger sig med tekniske komponenter og løsninger af teknisk karakter. Indutrade investerer i veldrevne vækstvirksomheder og fører en decentraliseret struktur i de mere end 200 virksomheder og over 5.000 medarbejdere i 27 lande på tværs af fire kontinenter.
Indutrade har været på Nasdaq Stockholm siden 2005.

Hvordan vi driver forretning
Alle Senmatics medarbejdere er dedikerede og motiverede for at bidrage til, at Senmatic er en pålidelig og ansvarlig virksomhed, som altid indfrier vores forpligtelser. Vi etablerer langvarige kunderelationer, der skaber værdi for både kunder og investorer.
Vi har forpligtet os til at arbejde med fire af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Derudover har vores ejer, Indutrade, forpligtet sig til FN’s Global Compact. Vi følger også et Adfærdskodeks, der reflekterer hvem vi er og vores tilgang til at drive forretning. Den beskriver de principper enhver Senmatic-medarbejder arbejder efter og sætter rammerne for måden, vi arbejder på – både i vores interne drift og i vores eksterne samarbejder med kunder og leverandører.

Vores sensordivision Senmatic
Senmatics sensordivision udvikler innovative og skræddersyede sensorer, der øger sikkerheden, forbedrer kontrol og understøtter bæredygtig drift. Vi opererer i fire primære forretningsområder: Marine, Køletransport, Olie & Gas og Vindenergi. Præcision og kvalitet er vores nøgleord.
Sensordivisionen blev grundlagt i Danmark i 1975 og har været en signifikant producent af integrerede industrielle sensorløsninger i mere end 45 år. Kvalitet, test og pålidelighed er kernen i vores virksomhed. Vi forfiner din virksomhed gennem ekspertise. Det er, hvad der driver os.

Vores gartneridivision DGT by Senmatic
DGT by Senmatic udvikler bæredygtige teknologiløsninger til moderne gartnerier – fra erhvervsgartnerier og havecentre til store vertical farms og forskningsgartnerier.
Vi er specialister i styringsteknologi, som optimerer produkteffektivitet og dine kulturers vækst. Vi leverer komplette og konfigurerbare løsninger til gartnerier såsom elektronisk og mekanisk klimastyring, vand- og gødningstilførsel og LED-belysning. Vores produktsortiment tilbyder 360° styring af din installation og vi leverer både enkelte produkter og hele projektløsninger.

Vores kvalitet giver dig ro til at fokusere på at udvikle din virksomhed
Lydhørhed er kernen i vores fokus på kvalitet: Vi tager hånd om enhver kvalitetsudfordring, hvilket giver dig ro til at fokusere på at udvikle din virksomhed. Vi ser kvalitet som en proces, der har som mål at skabe løbende forbedringer, og vi sikrer, at det sker i alle trin i værdikæden.
Vores mangeårige tætte samarbejder med store globale kunder har givet os stor erfaring med kvalitetsstyringsprocesser. Det betyder, at vores uovertrufne kvalitet lever op til kravene blandt de største industriledende virksomheder.
Vores kvalitetsstyringssystem er baseret på standarden ISO 9001. Desuden sætter vi altid sikkerheden i højsædet, og vi har et stærkt fokus på vores arbejdsmiljøpolitik samt vores adfærdskodeks og leverandørevalueringer.
Kort sagt: Kvalitet er kernen i vores forretning.