Vinter på vej: Frostbeskyt rørene i dit vandingssystem med AMI Penta

Med vinterens kulde lige om hjørnet spekulerer du garanteret over, hvordan vintervejret påvirker din produktion. Aktiverer du funktionen Frostbeskyttelse i din AMI Penta fra DGT by Senmatic forløber vanding uproblematisk hele vinteren og du er sikker på, at frosten ikke får tag i dine rør.

Med funktionen Frostbeskyttelse i din AMI Penta sikrer du cirkulation af vand i rørene i dit vandingssystem, så du undgår frostskader og frosne ventiler, der forhindrer den daglige vanding af dine kulturer.

Alt du har brug for er din AMI Penta vand- og gødningsblander, vandingsventiler og temperatursensorer – elementer du garanteret allerede har i din produktion.

Funktionen kobler dine temperatursensorer til dit vandingssystem og starter automatisk, når sensoren når ned på din angivne temperatur. Ønsker du eksempelvis at cirkulationen starter, når temperaturen falder til 0 grader, indstiller du dette i Frostbeskyttelses-programmet.

Bemærk, at der altså kun er tale om cirkulation i rørene og at der således ikke kommer vand ud til kulturerne. Du skal dog være opmærksom på, at ventiler ikke skal være åbne, mens funktionen er til, så vandet løber tilbage til tanken efter det har cirkuleret rundt mod de lukkede ventiler.


Sådan gør du i praksis

Frostbeskyttelse bliver slået til under Grupper. Vælg den gruppe, hvor ventilerne og rørene, du ønsker at frostbeskytte, er placeret. Herefter vælger du de præcise ventiler, hvortil du ønsker cirkulation.

Når du har valgt dette, vælger du et ønsket tidspunkt, hvor vandet skal cirkulere. Måler temperatursensoren stadig temperaturer lavere end den angivne starttemperatur – fx 0 grader – vil cirkulation starte forfra, indtil temperaturen overstiger starttemperaturen.

Du skal nu gå til Startbetingelser og tilvælge Frostbeskyttelse (”Ja” for at aktivere eller ”Nej” for at deaktivere). Det er også her, du angiver hvilken temperatur, der skal være startbetingelse – fx 0 grader. Denne er koblet til temperatursensorerne, der naturligvis skal placeres i umiddelbar nærhed til gruppen og ventilerne.

Rørene i dit vandingssystem er nu garanteret cirkulation og du kan gå vinteren trygt i møde.

 

Læs også: Gør dit mekaniske drivhusudstyr klar til vinteren