Senmatic modtager nyt ISO 9001:2015-certifikat

Senmatic har igen bevist, at vores produkter og services lever op til den internationale standard ISO 9001:2015. Efter auditdage i hele organisationen modtager Senmatic sin re-certificering i ISO 9001:2015.

Som aktiv spiller på det globale marked er kvalitet og styring af processer et absolut must. Re-certificeringen i ISO 9001:2015 beviser, at Senmatic fortsat har et robust og velfungerende kvalitetsstyringssystem.

”Vores hovedfokus er smidig afvikling af alle processer – fra vores kunders første kontakt til levering og vedligeholdelse af de leverede produkter og services. Vi baserer denne tankegang i vores certificerede kvalitetsstyringssystem efter netop ISO 9001:2015,” fortæller Michael Bech, Kvalitetschef i Senmatic A/S.


Senmatic i absolut topklasse

Re-certificeringen blev foretaget af Intertek, som særligt bemærker, at Senmatic ligger i absolut topklasse sammenlignet med andre virksomheder af samme størrelse.

”Kvalitet er en tværfunktionel holddisciplin og en virksomhedsbeslutning. Det er ikke noget, der opstår eller udføres fra Kvalitetsafdelingens kontor. Re-certificeringen beviser, at alle i organisationen har fuldstændig styr på deres processer og at vi har helt klare fælles retningslinjer for, hvordan vores system spiller sammen på tværs af afdelingerne. Jeg er enormt glad for at opleve, at vi alle har en høj grad af ansvarsfølelse for vores daglige arbejde,” understreger Michael Bech.

Ved re-certificeringen modtog Senmatic seks forbedringsforslag, som vil hjælpe med at gøre vores system endnu bedre og endnu mere vandtæt. Herudover blev en mindre afvigelse rejst. Afvigelsen er dog allerede blevet lukket i februar 2022.

Certificeringen er gyldig i tre år.


Læs mere og find vores certifikater: Kvalitet er kernen i vores forretning