Ny OEM-aftale for hylde- og belysningspaneler til Vertical Farming

Senmatic og LED iBond International har indgået strategisk samarbejde om OEM-levering af hylder med indbygget vækstlys, der skal inkluderes i Senmatics produktrække til industriel Vertical Farming. De nye Vertical Farming hylder er baseret på LED iBonds patenterede lysinstallationer, der kombinerer overlegne køleegenskaber og krav om minimalt pladsbehov med en høj bæreevne.

Således danner Senmatics dybdegående viden om LED vækstlys og softwareløsninger til industriel Vertical Farming og LED iBonds unikke LED platform grundlag for det strategiske samarbejde. Mads Nychel, CEO i Senmatic siger:

- Vi har over 40 års erfaring med indendørs planteproduktion. Vi kombinerer LED iBonds supertynde og energi-effektive hylde- og belysningspaneler med vores controllere og software, og skaber derved en multifunktionel løsning med de bedste vækstforhold til indendørs industriel Vertical Farming. Det nye partnerskab med LED iBond vil uden tvivl bidrage til vækst på Vertifal Farming markedet, så vi er meget glade for samarbejdet.

Rolf H. Sprunk-Jansen, administrerende direktør i LED iBond, tilføjer:

– I partnerskab med Senmatic træder LED iBond nu kommercielt ind på det industrielle vertical farming-marked. Senmatic er en ideel partner for os med deres vertical farming-teknologi og deres 40 globale forhandlere, der kan bringe vores LED armaturer i spil i en helt ny branche med et enormt vækstpotentiale. Senmatic-aftalen bestyrker os i forventningen om, at LED iBond’s udmeldte finansielle mål er inden for rækkevidde.

Den fælles Vertical Farming løsning forventes lanceret i slutningen af 2020.

 

Læs også: "Vertical Farming - genopfindelsen af gartneri?"