Potteplanter og energibesparelse
PKM
PKM, der er et af Skandinaviens største blomstergartnerier, var på udkig efter en løsning, som kunne give dem den størst mulige reduktion i elforbruget og samtidig opretholde en høj plantekvalitet. Virksomheden valgte DGT by Senmatic til at hjælpe sig med den opgave.
PKM har testet FL300-systemet i fire vækstsæsoner. I 2011/2012 dyrkede virksomheden mere end 100.000 klokkeblomster med følgende resultater::
- En reduktion i energiforbruget med op mod 25 % sammenlignet med et system med 400-watt natriumhøjtrykslamper
I 2014 blev installationen udvidet med 1.500 m2, hvilket gør den til en af de største LED-ovenlysinstallationer i verden.
Central styring
FL300 har tre unikke egenskaber, som PKM nyder godt af. For det første er der den minimalistiske installation: Systemet er lige så enkelt at installere som højtryksnatriumlamper. For det andet er der integrationen, hvor LED-armaturerne nu er fuldt integreret i klimastyringssystemet fra DGT by Senmatic. For det tredje er der plantekvaliteten: Planterne trives godt i det "nye lys" og har samme kvalitet som – eller i visse tilfælde endda bedre kvalitet end – planter dyrket under det gamle system med højtryksnatriumlamper.
Erik Moes, CEO hos PKM, siger:
"Den store fordel ved FL300 er, at vi kan kontrollere lysintensiteten og spektralfordelingen centralt eller via en tablet. Og så er der den meget store reduktion i elforbruget."