Det menneskelige øje opfanger lys helt anderledes end planter. Planter opfanger lys som partikler, de kan absorbere. For at udnytte planters fulde vækstpotentiale er det vigtigt at anvende vækstlys, og i den forbindelse er der flere relevante måleenheder for lys i gartnerier, der er værd at sætte sig ind i.
Som erhvervsgartner arbejder du sandsynligvis med vækstlys for at optimere dine planters vækst. Er det tilfældet, er du måske allerede stødt på en del enheder og betegnelser, der alle referer til lys. Men hvad betyder lumen, lux og watt? Og hvad med termerne PAR, µmol, PFF, PFFD? Hvilken enhed bør du bruge?
Lad os se nærmere på sagen.
Lumen: En standardiseret måleenhed, der angiver den totale mængde lys udsendt fra lyskilden. Kort sagt, jo flere lumen, jo skarpere lys.
Lux: En standardiseret måleenhed, der angiver lysintensiteten fordelt på et specifikt areal.
Watt: Modsat lumen og lux refererer watt til den energi, produktet forbruger og ikke lys-outputtet fra selve produktet. Det gør watt til en enhed for energiforbrug, og dermed fortæller enheden os ikke meget om, hvordan lyset matcher planternes vækstbehov. For at holde fokus på planternes behov taler vi i stedet om PAR. Dermed sikrer vi, at vores LED matcher planternes behov og vækstpotentiale.
PAR/µmol: Photosynthetically Active Radiation – eller fotosyntetisk aktiv stråling, som det hedder på dansk – angiver mængden af lys, planterne kan bruge til fotosyntese. Denne enhed er det samme som µmol, også kaldet mikromol i daglig tale. PAR er ikke en lysmåleenhed som sådan, men er en enhed, der giver information om det lysspektrum, planten skal bruge for at vokse.
PFF: Photosynthetic Photon Flux – kaldet fotosyntetisk fotonflux på dansk – måler mængden af lys, der bliver udsendt i et defineret tidsrum. Det fortæller dog ikke, hvor meget lys der rent faktisk når selve planten.
PFFD: Photosynthetic Photon Flux Density – fotosyntetisk fotonfluxdensitet på dansk – måler hvor meget lys, der rammer selve planterne i et bestemt tidsrum. Ser du eksempelvis µmol/m2/s på vores datablade, angiver det lysintensiteten pr kvadratmeter hvert sekund.
Hvorfor lumen, lux og watt ikke fortæller os meget om LED vækstlys
Lyset planter opfanger – og lyset vi kan se – hedder synligt lys. Fotosyntese opfanger energien fra det synlige lys, men det bruger ikke den samme mængde af alle solens farver. Tværtimod bruger planterne primært lys fra det blå og røde spektrum.
Det er årsagen til, at DGT by Senmatics LED-løsninger overvejende er udviklet ud fra de to farver.
Okay, lad os blive en smule mere nørdede.
Som nævnt er måden det menneskelige øje ser lys på meget anderledes, end hvordan planter opfanger lys. Planter opfanger lys som partikler, de kan absorbere – disse partikler er kendt som fotoner eller kvanter. Den forskel er grunden til, at partiklerne mådes i µmol/m2/s i stedet for i lux, der er baseret på, hvordan det menneskelige øje ser lys.
Den forbedrede viden om plantefysiologi holdt op mod kommerciel ydeevne og afkast kommer til udtryk i diskussionen om µmol/s i stedet for watt pr m2. Mikromol er tæt forbundet til planternes fotosyntetiske behov og kan måle den fulde spektralfordeling, herunder også den fotosyntetisk aktive stråling.
Bruger man i stedet lumen, lux eller watt måler man altså menneskeligt lys, hvorimod planters lys måles i fotoner ved hjælp af PAR/µmol, PFF og PFFD. Lumen, lux og watt fortæller os derfor ikke meget om LED-lysets sammensætning, da de ikke opfanger det blå og røde spektrum optimalt.
Konvertér watt eller lux til PAR
Fordi PAR (eller µmol) måler mængden af lys, planterne har brug for til fotosyntese, bruger vi den enhed, når vi skal fastlægge spektralsammensætningen og antallet af LED-armaturer, der er brug for i dit gartneri og til dine kulturer.
Du kan bruge nedenstående skemaer til at konvertere watt til PAR eller lux til PAR:
Fra watt til PAR
Fra lux til PAR
Styr spektralfordelingen i DGT by Senmatics LED
At producere sunde planter i høj kvalitet handler om mere end at forbedre effektiviteten og accelerere fotosyntese. Fleksibilitet og kontrol er også ekstremt vigtige variabler, ligesom faktorer såsom plantens udseende, vækststadie og krav til kvalitet gør det at kunne indstille spektralfordelingen til dine specifikke behov til en gylden mulighed.
Derfor kan spektralfordelingen indstilles i DGT by Senmatics LED-løsninger.
Når man ændrer på spektralfordelingen, betyder det, at man ændrer kompositionen af de farver, der bliver udsendt fra lamperne. Det gør man ved at øge eller sænke procentdelen af blåt lys baseret på information om planternes behov.
Hvor meget man kan stille på farverne afhænger af, hvilken LED-løsning der er tale om, da alle armaturer er født med forskellige diodesammensætninger for at dække planternes forskellige behov. Ønsker du detaljeret information om mulighederne for at indstille spektralfordelingen og hvilken procentdel, der er optimal til netop din kultur, er du velkommen til at kontakte vores specialister.
Alle LED-løsninger på nær vores Grow Horti har denne feature.