Med det fugtige efterårsvejr på vej er det tid til at overveje sæsonindstillinger og -funktioner i din LCC4 klimakontrol. Botrytis er et af de typiske problemer, der opstår i takt med, at fugtigheden stiger. Derfor har LCC4 en indbygget botrytis-funktion, der forebygger botrytis og dyre kemiske behandlinger.
I takt med at fugtigheden ændres med sæsonerne, er det vigtigt at ændre fugt-indstillingerne i din LCC4 klimakontrol. Med de korrekte indstillinger kan du forebygge typiske problemer såsom botrytis. Botrytis trives ualmindelig godt i områder med høj relativ fugtighed. Derfor sørger det indbyggede botrytis-program for hurtigt at udtørre de valgte afdelinger i en indtastet periode på et selvvalgt tidspunkt på dagen, hvilket skader svampenes vækstbetingelser.
Hvad er Botrytis?
Botrytis er en velkendt udfordring i væksthuse. Botrytis er en svampevækst, der angriber planter, når fugtigheden er høj, og efterlader dunagtige grå/brune pletter på knopper og blomster.
Ingen kemi – bare klima
I praksis virker LCC4’erens Botrytis-funktion ved, at du beder din LCC4 klimakontrol om hurtigt at udtørre udvalgte afdelinger. Når fugtigheden er høj, kan planterne ikke fordampe vandet fra transpirationsprocessen, og det giver botrytis kronede dage i angrebet på sårbare knopper og blomster.
Behandling af botrytis er en kostbar kemisk affære. Men md forebyggelse fjerner du i de høje behandlingsomkostningerne.
For at aktivere funktionen indstiller du den ønskede periode – et såkaldt bånd – og vælger, hvor mange procent fugtigheden skal sænkes med. Det påvirker således det aktive klima i drivhuset.
Ved at påvirke det aktive klima og tilføje et botrytis-bånd, kan du undgå at behandle botrytis med kemi. Det er kendt, at kemi påvirker plantevækst negativt, for eksempel i form af langsom blomstring, lav kvalitet, og øget spild. Du slipper også for at skulle desinficere drivhuset, hvilket er nødvendigt, når du har haft svampeangreb.
For at udtørre afdelingen sørger systemet for, at temperaturen stiger. Du vil opleve et øget forbrug, når temperaturen hæves – for eksempel med 10-20 grader på fremløbstemperaturen – men sammenlignet med kemiens omkostningerne og de negative påvirkninger, og den tid du skal bruge på eksempelvis desinficering, er det penge godt givet ud. Samtidig opnår du positiv indflydelse på din bæredygtigheds-bundlinje og miljømæssige indsats.
Sådan indstiller du Botrytis-funktionen i din LCC4 klimakontrol
Du finder Botrytis-funktionen i menuen Fugt i din LCC4 som vist i denne video.
- Vælg afdeling
- Vælg menuen Fugt
- Vælg Indstillinger
- Vælg undermenu nummer 3
Nu kan du foretage dine ønskede indstillinger i et botrytis bånd. Indstillingerne tager udgangspunkt i dine normale indstillinger, og du vil derfor se, at du vil blive bedt om at oprette forsinkelser fra de normale indstillinger.
Hvis du, for eksempel, normalt har en relativ fugtighed (RH) på 70 % og ønsker at udtørre en afdelingen for at forebygge botrytis, kan du sænke RH-niveauet i den specifikke afdeling i fx to timer om eftermiddagen. I så fald beder du systemet om at oprette et bånd med forsinkelse af den maksimale fugtighed.
Hvis du ønsker at sænke det fra dine 70 % til 65 %, indtaster du en forsinkelse på 5 %. Systemet opsætter herefter automatisk en række handlinger for at opnå de ønskede 65 % fugtig i den ønskede periode. Systemet kan fx øge undervarmen og kontrollere vinduer og gardiner. Med funktionen overstyrer botrytis-båndet altså de normale indstillinger. Det giver kulturen et ”chok” og fjerner uønsket fugt, og således ændrer systemet på den uønskede botrytis’ vækstbetingelser.
Andre vigtige faktorer for fugtigheden i dit væksthus
Manglende cirkulation påvirker også i høj grad fugtighedsniveauet i væksthuse. Derfor er ventilatorer og gardiner også vigtige faktorer, når det kommer til fugt og klima generelt. Det er vigtigt, at luften i væksthuset cirkuleres, udskiftes og fordeles jævnt. Ventilatorer kompenserer for temperaturen i væksthuset og ændrer på fugtigheden omkring plantens mikroklima.