AMI Penta gødningsblander
For præcis gødning med vandingskontrol
AMI Penta sætter fokus på planternes behov for en mere præcis gødning og korrekt surhedsgrad i vandingsvandet på det helt rigtige tidspunkt.
Software for alle grupper, recepter og åbning af ventiler er inkluderet i prisen - derfor ingen ekstra udgifter hvis dit behov ændrer sig i fremtiden.
AMI Penta fås også som Bio-blander, hvor man tilkøber en bio-venturi til sin eksisterende AMI Penta gødningsblander.
Nem at betjene
AMI Penta gødningsblander er med sine let overskuelige menuer nem at betjene, og så vises de på en 10,1” touch screen.
Det er muligt at vælge imellem mange sprog, og det er nemt at skifte imellem dem. Dette minimerer menneskelige fejl i gartnerier, der har ansatte af forskellig nationalitet.
Hvilke fordele er der for dig?
Nogen spørgsmål? Vores specialister er klar til at hjælpe!
Stor kapacitet og fleksibilitet
AMI Penta kan styre op til 100 grupper med individuelle startbetingelser. Til hver gruppe kan du vælge mellem 20 forskellige recepter, der indeholder information om EC, pH og gødningsblanding. Hver gruppe kan styre op til 30 ventiler, som frit kan vælges mellem de 200 ventiler, der er til rådighed i blanderen. Op til 9 ventiler kan vande samtidig, hvilket giver en maksimal udnyttelse af pumpekapaciteten. Vandingstid og volumen kan indstilles individuelt for hver ventil.
For at understrege kvaliteten af denne blander, så skal det nævnes, at AMI Penta er udstyret med det meget velkendte mærke GRUNDFOS som hovedpumpe.
Optimering af vandressourcer
For at få den samme vandblanding til alle ventiler i samme gruppe er det muligt at blande friskvand og returvand efter et procentvist forhold. Der kan vælges op til 8 returvandsbassiner med individuel styring. Derved genbruges returvandet, og vandressourcerne optimeres. Du kan læse mere her.
Moderne teknologi
Når du køber en AMI Penta, får du præcis de funktioner og funktionalitet, du har brug for. Softwaren i AMI Penta er baseret på standard operativsystem. Den er nem at opda-tere og udvide med flere funktioner og større kapacitet, hvis det er ønsket. AMI Penta kan tilsluttes en central PC med SuperLink programmet for yderligere analyse af data.
Hvilke fordele får du? ...... se her
-
Software for alle grupper, recepter og åbning af ventiler er inkluderet i prisen - derfor ingen ekstra udgifter hvis dit behov ændrer sig i fremtiden
-
Driftsikker i mange år - høj kvalitet
-
Fleksible setup af op til 100 vandingsgrupper med op til 30 ventiler per gruppe
-
Avanceret styring af plantevæksten ved hjælp af sensorer
-
Opsætning af dine egne gødningsrecepter (op til 20)
-
Det er muligt at vælge imellem mange sprog, og det er nemt at skifte imellem dem. Dette minimerer menneskelige fejl i gartnerier, der har ansatte af forskellig nationalitet
-
Leveres altid med blandertank - dette sikrer det korrekte mix af gødninger og dermed en højere nøjagtighed af EC og pH-kontrol
-
Brugervenligt touch-skærm - intuitive menuer, der er nemme at bruge og som giver det fulde overblik
-
Flere startmuligheder med tilføjelse af forskellige sensorer
-
Baseret på dit væksthus behov
-
Kan designes så dine specielle krav bliver imødeset
Genbrug af returvand - og derved optimering af vandressourcer:
Optimering af vandressourcer
Med AMI Penta kan du genbruge returvandet og blande det med friskvand efter et procentvist forhold. Returvandet ligger i et separat bassin, hvori der ikke blandes friskvand. Returvand og friskvand blandes som nævnt i et defineret procentvist forhold, og det sker i det øjeblik, det føres ind i blanderen. Som følge optimeres vandressourcerne.
Kulturerne vandes og gødes med udgangspunkt i de foruddefinerede gødningsrecepter og derved ud fra planternes behov. At friskvand og returvand ikke er i samme bassin, har den store fordel, at returvandsbassinet ikke behøver en unødig stor kapacitet.
Fordele ved returvandssystemet:
-
Der er 3 niveaufølere i returvandsbassinet, som ud fra brugerens definition af det procentvise forhold mellem returvand og friskvand, giver signal til blanderen om vandstanden og derved, hvordan vandet skal blandes.
Desuden sikrer følerne, at bassinet ikke løber over, og vandskader er derfor ikke en risiko. -
Der opnås en betydelig vandbesparelse ved genbrug af returvandet.
-
AMI Penta kan som udgangspunkt styre op til 8 forskellige returvandsbassiner.
-
Softwaren til styring af returvand og friskvand er installeret på forhånd, så blanderen er klargjort til at arbejde med returvand, når den leveres.
-
Da returvand og friskvand ikke blandes i samme bassin, kan returvandsbassinet være af en mindre størrelse – fordelen er bl.a., at der bruges færre omkostninger til etablering.
-
Alt tilgængeligt vand bruges, så spild undgås.
-
En anden miljømæssig fordel er, at man undgår, at returvand med gødningsrester siver ned i jorden.
-
Returvandsbassinets størrelse kalkuleres ud fra vand-forbrug og -behov samt kapacitet i din produktion.
-
Vi hjælper gerne med beregning af returvandsbassinets størrelse
Hvad skal man være opmærksom på, når man genbruger vandet?
Du skal være opmærksom på, at risikoen ved at genbruge returvandet er, at evt. infektioner, som er trukket med ind i vandet, kan spredes til andre kulturer. Derfor er det vigtigt, at vandet renses, inden det genbruges. Det kan gøres på flere måder, bl.a. ved disse to metoder:
UV-Vandbehandling:
UV-Vandbehandling sikrer en skånsom desinficering af vand. Anlægget består af lavtrykslamper, der med UV-C lys ved en bølgelængde på 254 nm renser vandet på en miljørigtig måde. Det er fastslået, at netop en bølgelængde på 254 nm. har den største drabseffekt overfor mikroorganismer som bakterier, vira og svampe.
Du kan her læse meget mere om UV-vandbehandling og om, hvordan vi kan hjælpe med at fastlægge, hvilken type af UV-anlæg, du har behov for i din produktion.
Du kan her også få mere information om, hvordan du undgår infektion i vandet – og hvordan du behandler sygdomme, hvis de uheldigvis allerede er der.
H2o2:
En anden løsning er dosering af H2o2 koncentrat, som er medvirkende til forbedret gødningsoptag. Mængden af H2o2 bliver reguleret i forhold til mængden af vandflow. Dette kan tilføjes igennem en bio-venturi, der monteres på AMI Penta-blanderen – men selve H2o2-anlægget skal anskaffes hos en anden leverandør.
Vi hjælper dig trygt videre i en fremtid, hvor ressourcerne er betydeligt optimerede, og vandspild er fortid!
Hvis du er i tvivl om, hvilke overvejelser du skal gøre dig for at finde den rigtige løsning - eller hvis du gerne vil sammenligne produkterne indenfor vanding og gødning, kan du få yderligere information via nedenstående knapper.
AMI Penta Gødningsblander
Se hvordan det er muligt at tage hensyn til plantens behov ved at bruge vores AMI Penta gødningsblander