HS20 Bordventil
Videreudviklet på baggrund af vores mangeårig gartnerierfaring
I vores produktprogram, som indeholder et komplet sortiment af produkter til det moderne gartneri, er bordventiler en naturlig del. På baggrund af de mange erfaringer vi hver dag får fra den professionelle gartneribranche, er den meget brugte HS-bordventil blevet videreudviklet.
Den nye model repræsenterer erfaringer fra gartnere overalt i verden. Den er særdeles robust med et minimum af vedligeholdelse. Samtidig er produktdesignet meget fleksibelt i forhold til gartnerens ønsker.
Toppen af bordventilen er forsynet med en konisk si, som fanger urenhederne fra returvandet. Sien er højere end tidligere, hvilket giver en større overflade til vandet, når det løber retur. Samtidig er den selvrensende, da den skylles ren, når der igen fyldes vand på bordet.
Ventilen er monteret med en hane med et stort greb, hvor det er muligt at lukke af for bordet. Enten for at lukke af for vandtilførselen til bordet eller for at lade vandet stå på bordet i en periode i forbindelse med, at der skal vandes potter op.
HS20-ventilen er kortere og bredere i designet end tidligere. Dette er en stor fordel, idet det minimerer brækstangseffekten og derved kraftigt reducerer risikoen for at beskadige bordbrønden i det daglige.
Inde i ventilen er der placeret en cylindrisk doseringsdyse, som bestemmer vandtilførsel/minut. Denne dyse findes i 4 standardstørrelser, som giver fra 4 til 23 liter pr. minut afhængig af dysestørrelse og tryk på vandingsvandet. For at sikre maksimal fleksibilitet, har gartneren derudover mulighed for at bore den enkelte dyse op til de maksimale 5 mm, hvis dette ønskes.
Bunden af ventilen er forsynet med et ¾” gevind. Dette gevind muliggør en lang række af tilslutninger. Der kan enten tilsluttes en modstandsslange ved hjælp af en omløber med skive, eller der kan monteres en overgang for ¾” trikoflex-slange.
Med den nye HS-ventil i programmet sammen med HSV-ventilen for hurtig påfyldning henholdsvis afdræning samt trekantventilen for mobilborde, er der ingen bordvand-ingsopgave, der ikke kan løses.
Nogen spørgsmål? Vores specialister er klar til at hjælpe!
Hvilke fordele får du?
Totalløsninger fra DGT by Senmatic
Se hvilke muligheder vores totalløsninger vil give dig og dit gartneri.