
VG120 Vinkelgear
For brug hvor reduceret hastighed er nødvendig
Senmatic fremstillede de første gearmotorer til åbning af vinduer i væksthuse allerede i 1953. Siden da er der sket en konstant videreudvikling.
Senmatic’s gearmotorer fremstilles udelukkende i moderne materialer, aluminium, højt legeret stål og bronze. Fremstillingen sker på egne computerstyrede værktøjsmaskiner, under konstant kvalitetsovervågning.
VG120 er konstrueret til at indgå direkte i Senmatic’s MultiVent system. Vinkelgearet er dog, i kraft af udvekslingen på 1:20, brugbart overalt hvor der er behov for at udveksle til lavere hastighed.
Vinkelgearet produceres med en enkel snekkeudveksling. VG120 er et kvalitetsgear med samtlige aksler lejret i kuglelejer, dette for at opnå den bedste lejring, et minimum af friktionstab samt en støjsvag drift.
Aksler er udført i højstyrkestål og snekkehjul i bronze. Gearkassen er udført i letmetal (aluminium), og akseltætninger er EPDM læberinge. Der er en gennemgående udgangsaksel Ø20, med påmonterede profilkoblingsstykker, og udvekslingen er monteret som nedgearing - 20 omdrejninger på indgangsaksel giver 1 omdrejning på udgangsaksel. Der er enkelt ind-gangsaksel forsynet med profilrørsstykke for profilrørskobling. Gearkassen er oliefyldt, og fuldt lukket, hvilket bevirker, at gearet ikke skal vedligeholdes.
VG120 fås også med håndtræk.
Nogen spørgsmål? Vores specialister er klar til at hjælpe!
Hvilke fordele får du? ...... se her
Totalløsninger
Se hvilke muligheder vores totalløsninger vil give dig.