
MS900C Vejrstation
Alle følere kombineret i én kompakt enhed
MS900C er den kompakte udendørs vejrstation til LCC900 klimacomputerserien. På en bom er der monteret 5 højkvalitetsfølere til måling af udeklimaet. Følerne måler udetemperatur, vindretning, vindhastighed, solindstråling og regn. Det er også muligt at måle udefugtigheden.
Udetemperaturføleren er afskærmet, så solindstrålingen får minimal betydning for målingen. Placeringen af følerne på en bom sikrer, at der ikke kommer slagskygger eller falsk vind til at forstyrre målingerne.
Vejrdata til alle computere i nettet
Bommen placeres på en mast, hvor den ikke udsættes for skygge og turbulens, og således at den er nem at servicere. Udefølerne er næsten vedligeholdelsesfrie. Kun regnføleren skal rengøres hvert halve år. For at sende signalerne fra vejrfølerne til LCC systemets klimacomputere, leveres MS900C med transmitter WT09C. WT09C skal placeres indendørs.
Som andre apparater i LCC systemet er vejrstationen udstyret med et alarmsystem, der melder for følerfejl og strømsvigt.
Nogen spørgsmål? Vores specialister er klar til at hjælpe!
Hvilke fordele får du? ...... se her
Klimastyring
Se de mange forskellige muligheder for at få den mest optimale klimastyring i dit gartneri.