Mikrogrønt
Producerer du mikrogrønt til cateringselskaber eller restauranter, ved du, at det grønne drys ikke kun ser godt ud og tilføjer farve til retterne, men også at smagen er helt ud over det sædvanlige. For at levere mikrogrønt med den helt rigtige intense smag på planternes tidlige stadie lige mellem spirer og babygrønt og muligvis med kimbladet er rettidig omhu og hyppig høst formentlig en stor del af din hverdag.
Heldigvis kan vores styringsteknologier øge nøjagtigheden og gøre din hverdag i gartneriet meget nemmere.
Kontakt os gerne for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig.

Automatisk styring af vanding, gødning, klima og lys
Den korte produktionstid på mikrogrønt stiller store krav til forudsigelighed og præcision for at sikre den helt rigtige høje kvalitet, når produkterne bliver pakket til kunderne. Med løsninger fra DGT by Senmatic har du fuld kontrol over planternes vækststadier, hvilket øger netop nøjagtigheden og forudsigeligheden.
For at sikre optimale vækstbetingelser skal planterne have tilført nøjagtige mængder vand. Vores præcise Vand- og Gødningsblandere sikrer, at vandet leveres til planterne på dette rette tidspunkt, i den rette mængde og med de rette næringsstoffer i det rette blandingsforhold.
Derudover er belysning en utrolig vigtig faktor – ikke bare tidspunktet, planterne får lys, men især fordelingen af blåt og rødt lys og lysets intensitet kan have enorm indvirkning på plantevækst og planternes udseende. Disse faktorer kan alle styres i DGT by Senmatics LED vækstlys.
Hertil kommer også overvågning og kontrol af de komplekse processer i erhvervsgartnerier, som skaber et optimalt klima for planterne. DGT by Senmatics LCC-klimastyring håndterer alle klimafunktioner i op til 16 klimazoner. Der er i sandhed nok at se til i et erhvervsgartneri.
Vi leverer både komplette løsninger og enkeltprodukter til præcis vanding, effektivt vækstlys og komplet klimakontrol – alt sammen med mulighed for at lave egne brugertilpasninger og med fuld styrbarhed, så systemet passer til de kulturer, du har nu og her, og til planternes aktuelle vækststadier.

Overvejer du at dyrke i lag?
Mikrogrønt er oplagt at dyrke i vertikale lag. Dyrkning i lag kaldes også Vertical Farming, og her handler det om at udnytte sine kubikmeter frem for sine kvadratmeter. Størrelsen på mikrogrønt betyder, at lagene kan placeres forholdsvis tæt, og at du vil kunne få plads til langt flere planter i din nuværende produktion.
For at få det optimale ud af kulturer dyrket i lag, har vi udviklet LED vækstlys designet til netop det formål. Vores Grow Verti LED er en ultratynd pladeløsning, der optimerer udnyttelsen af pladsen på allerfineste vis. Som med alle andre LED-løsninger fra DGT by Senmatic, er Grow Verti styrbar. Det betyder, at du kan styre spektralfordelingen og lysintensiteten og dermed tilpasse lyset til den enkelte kulturs behov.