Grønne miljøer og dyrkning i produktionsøjemed er langt fra begrænset til udendørs arealer eller store erhvervsgartnerier. Mange omgiver sig med grønt på kontoret, nogle dyrker krydderurter i en gammel fragtcontainer og andre undersøger planters ageren i et klimakammer, hvor der bliver indstillet på lys, luftfugtighed og temperatur.
Uanset om din installation er på et kontor, i en fragtcontainer eller i et klimakammer, er det nødvendigt at have styr på teknikkerne bag for at holde det grønne grønt eller sikre, at indendørs dyrkning bærer frugt. Det gælder styring af kunstigt lys, gødningsvanding og miljøstyring af luftfugtighed, temperatur og gasser.
Vi leverer nøglefærdige løsninger, som inkluderer alle de komponenter, du har brug for til indendørs dyrkning i et lukket system – og investorerne nyder godt af vores mangeårige erfaring med at styre alle aspekter af dyrkningsprocessen.
Nogen spørgsmål? Vores specialister er klar til at hjælpe!
KONTAKT OS

Kontormiljøer
Flere og flere bruger time efter time indendørs hver dag. Faktisk tilbringer de fleste af os op mod 90 % af vores tid indendørs. På vores arbejdsplads, i skolen eller i vores hjem. Så hvorfor ikke integrere planter og træer i det indendørs miljø? Grønt er sundt for både øjne og sjæl.
Giv kontoret grønt liv
Integration af grønt indendørs på fx arbejdspladser kræver at flere miljømæssige faktorer kontrolleres. Visne træer øger ikke just arbejdsglæden. Styrbare faktorer gælder fx kunstigt lys, luftfugtighed, temperatur, CO2 og gødningsvanding – alt efter antal og størrelse på det grønne miljø. Vi leverer nøglefærdige løsninger, som inkluderer alle de komponenter, der kræves til indendørs dyrkning i et lukket system.

Container-løsninger
Container-væksthuse giver revolutionerende mulighed for at kunne dyrke grøntsager på steder, hvor klimaet normalt gør det umuligt. Det lukkede system giver et meget robust og sikkert væksthus, som gør det muligt at dyrke eksempelvis sarte kulturer i selv det mest hårde klima og på fjerntliggende steder.
Produkter der passer til container-dyrkning
For at lykkes med denne nye form for væksthus, skal installationen styres nøje. Det inkluderer LED-vækstlys, gødningsblandere og klimastyring. Ved at vælge et fuldt set-up fra DGT by Senmatic sikrer du både, at produkterne bliver af høj kvalitet, at opsætningen har en lang levetid og at det fungerer så effektivt som muligt, fordi det er bygget til at arbejde sammen.

Klimakamre
Et klimakammer er et fuldstændig lukket system og bruges til dyrkning af planter under fuld kontrol. Det lukkede system er oplagt til at udføre tests med dine nuværende eller nye kulturer, da der kan opnås komplet styring af alle klimafaktorer. Du kan eksempelvis justere temperaturen, regulere den relative luftfugtighed eller nøje indstille på lysets spektralfordeling og lysintensitet.
Styrbarhed og brugertilpasninger er nøgleord for DGT by Senmatic. Det gør vores produkter oplagte til brug i klimakamre. De måler og udfører opgaver med høj præcision, er nemme at bruge og sender data direkte til din computer, så du nemt kan aflæse og gøre brug af de mange relevante informationer fra dit klimakammer.