Senmatic får ny identitet

Vi hos Senmatic er stolte af at kunne præsentere vores nye logo, som markerer starten på vores nye rejse.

Senmatic har påbegyndt rejsen mod at blive et større og stærkere firma. I 2016 blev vi helt skilt ud fra vores tidligere ejer, Micro Matic, og vi fortsætter som en del af Indutrade Group.

Samtidigt har vi designet en ny forretningsstrategi som vil bringe os godt på vej. Det er vores plan at samarbejde tættere med vores kunder og samarbejdspartnere, at bibringe vores kunder endnu mere værdi, samt at blive endnu mere attraktiv som arbejdsplads.

Introduktionen af vores nye logo er en del af vores strategi og planer for fremtiden. Logoet er designet, så det fortæller historien om det nye Senmatic. De 2 farver, blå og grøn, repræsenterer vores 2 forretningsområder, Sensorer og Gartneri, og vi har tilstræbt at udtrykke vores fokus på elektronik og innovation gennem logoets grafiske design.

Da skiftet til et nyt logo involverer mange detaljer, vil vi gradvist indfase det nye logo over de kommende måneder. I vil derfor kunne opleve at se både det nye og det gamle logo. Vi håber på jeres forståelse i overgangsperioden.

Udover at have en strategisk plan, er en god start på rejsen altafgørende for vores succes. Vi vil derfor gerne takke vores fantastiske kunder for at have givet os et godt udgangspunkt. At have gode kunder er både et privilegium og en forpligtelse, hvilket vi værdsætter meget. Med vores fællers erfaringer som ballast, begynder vi vores nye rejse med stor tiltro til fremtiden.

 

Logo 2017