Senmatic A/S lancerer nyudviklet CO2 sensor
Senmatic A/S har udviklet en ny CO2 sensor til anvendelse i områder, hvor man ønsker at måle / regulere CO2 indhold. CO2 sensoren, type SCA 010x måler CO2 i området fra 0 - 20% i arbejds temperaturområdet fra 0-50 grader C, og leveres med RS 232 eller RS 485 udgangssignal. CO2 sensoren udmærker sig ved høj stabilitet og lang levetid.
CO2 sensoren kan leveres med tilslutning for følere til måling af absolut fugtighed, relativ fugtighed og O2, således at alle signaler overføres via samme tilslutning.
Typiske anvendelsesområder er kølecontainere og kølerum, hvor frugt og grøntsager opbevares i CO2 miljøer.

